Turismen er og bliver en stadig vigtigere del af Mors’ indtægtsgrundlag. Vi skal i lighed med indsatsen omkring erhvervsrådet også optimere udviklingsmulighederne for denne branche.
Turisme-erhvervet er nemlig ikke blot en af hjørnestenene i et økonomisk vækstpotentiale for Mors, men giver i den grad også mulighed for, at ”sælge” Mors på helt unikke seværdigheder. Jesperhus og Fossil- og moler Museet, som er unikt, ikke kun i Danmark, men internationalt. ”Skaldyrshovedstaden” og Kulturmødet er andre eksempler på, hvor Mors er enestående, set i et nationalt perspektiv. Det skal vi blive meget bedre til at drage fordel af.
Demokratisk Balance ser et utal af forskelligartede muligheder og tilbud til borgere og turister, med vandet som fællesnævner.
Limjorden giver os de bedste muligheder for at have/skabe badestrande i verdensklasse. Disse muligheder skal vi forfølge! Der findes allerede rigtig fine strande på Mors, men de trænger mange steder til et kvalitetsløft. Vi skal have badestrande, der alle består af sand, rent vand og masser af forskelligartede aktiviteter. Ligesom en perlerække af små og større havne, med hver deres særkende, også er unik, med mange vækstmuligheder. Den differentierede havneudvikling – som både gælder den fritids- og erhvervsbaserede – skal løftes til et endnu højere niveau, og synergien i et målrettet havnesamarbejde udnyttes.
Turismen er et kæmpe potentiale, som generelt ikke udnyttes optimalt. De helt unikke, lokale turistattraktioner skal i samarbejde udvikle og synliggøre dette potentiale professionelt, sammen med nabokommuner og andre nationale turisme -organisationer og –aktører.
Demokratisk Balance ønsker en tydelig organisation, hvor erhverv, handel og turisme, serviceres på samme niveau, gennem en målrettet og fælles indsats. En professionel organisation der ”under et tag” samler, løser og koordinerer, muligheder, udfordringer og kompetenceudvikling, således at ikke én eneste god og bæredygtig idé går til spilde.
Det vil Demokratisk Balance gerne investere i!